FAQ |
|
Hvad er seriøse spil?Seriøse spil er spil der har et formål der går udover blot at underholde. De bruges af forskellige organisationer herunder virksomheder, kulturinstitutioner, offentlige enheder, NGOer, m.fl. Formålene med spilene afhænger af konteksten. Vi har udviklet løsninger som er blevet brugt til alt fra intern uddannelse af medarbejdere om processer og organisationer til information til kunder om nye produkter og tjenester. Hvorfor bruge spil til mere end underholdning?Spil er blevet et universelt sprog for leg, læring og kommunikation og har nu overgået alle traditionelle medier i popularitet. Spil er hidtil primært blevet brugt til underholdning, men mediet har flere kendetegn, der gør det idéelt at bruge i andre sammenhænge herunder uddannelse. Computerspil er interaktive oplevelsesrum, der giver brugeren mulighed for at møde relevante problemstillinger, tage beslutninger og få umiddelbar feedback på disse. Således er spil en god måde til at støtte "learning by doing" processer og forskning viser, at brugere bedre husker, hvad de lærer gennem spil end via envejskommunikerenede lærermidler. Kan spil give målbare resultater?Seriøse spil er ofte designet så de indsamler brugerdata og spillerens resultat, hvilket gør det muligt let at evaluere faktisk brug og performance. Da spillene er digitale er det yderligere muligt at følge brugernes aktive valg i spillet. Vi fokuserer altid på at gøre det muligt for vores klienter at opnå målbare resultater vha. de løsninger vi udvikler. Er computerspil relevant for mine brugere?De fleste organisationer har en bred brugergruppe med spredning i alder, uddannelse, køn, mv., hvilket kan rejse spørgsmålet om computerspil formår at favne denne diversitet. Vi har arbejdet med mange forskellige brugergrupper og vores erfaring siger at spilmediet er modnet. Tal viser at de fleste mennesker har spillet computerspil og i dag er den gennemsnitlige spiller 35 år og 40% af dem er kvinder. I dag er spilmediet for alle ligesåvel som TV, radio og magaziner. Hvad er forskellen på seriøse spil og e-learning?De fleste e-learning applikationer er designet til at udvide brugen og fleksibiliteten af traditionelle læringsmetoder. Sådanne applikationer gør materiale tilgængeligt online men indholdet og læringstilgangen er fundamentalt den samme som hidtil. Fokus er på tilgængelighed og adgang til information og i mindre grad på effektiv læring. Seriøse spil engagerer brugeren og udnytter interaktion til positivt at påvirke motivation, modtagelse og indlæring. Spil opfordrer brugeren til at være aktive i læringsprocessen. De kan give målbare resultater på baggrund af bruger-drevne læringsoplevelser. Hvor lang tid tager det at udvikle et spil?Udviklingstiden afhænger af det specifikke spil, men som hovedregel tager det 2-6 måneder at udvikle et spil. Hvilke platforme udvikler I til?Vi udvikler løsninger for en række forskellige platforme herunder web, CD-rom (PC/Mac), Wii og iPhone. Hvis du har spørgsmål om løsninger til en specifik platform så kontakt os endelig. Er det dyrt at udvikle spil?Spilindustrien har ry for at udvikle spil med to-tre cifret millionbudgetter for nye titler, men det behøver ikke at være så dyrt. Over de seneste år har vi udviklet vores teknologi, som gør det muligt for os at udvikle nye spil til relativt lave budgetter. Hvilken type er klienterne?Vores klienter kommer både fra den private og offentlige sektor. Vi har arbejdet med organisationer i en række forskellige industrier herunder finans, farma, legetøj, uddannelse, underholdning, m.fl. Vores løsninger kan benyttes af alle organisationer som har behov indenfor trænning, kommunikation og uddannelse. Hvad byder fremtiden på?Vores mål er at fortsætte med at hjælpe vores klienter med at adressere deres læringsudfordringer ift. medarbejdere, kulturinstitutioner, undervisning og kunder ved at udnytte spilmediet styrker. Hvis du ønsker at høre mere om hvad vi kan tilbyde så kontakt os på: info@seriousgames.dk
|
|